Københavns Fanradio

støttet per episode

60 støtter

Podcast om det F.C. Københavnske fodboldunivers!

Vi sætter stor pris på alle input vi får fra de sociale medier fra vores skønne lyttere, så find os på twitter og facebook og giv et bidrag til fodboldsnakken, som vi aldrig bliver trætte af.

Fanradio for alle tilhængere af F.C. København!

I vores podcast vender vi det F.C. Københavnske univers, og debatterer aktuelle emner fra ind- og udland. Vores gæster i studiet er en god blanding af spændende fans og journalister, der giver deres besyv med.

Med stor passion og viden analyserer og debaterer tilhængerne af klubben kampene, mens de mere objektive journalister bidrager med et skarpt blik udefra og de nyeste historier og rygter fra træningsbanen og pressekonferencer. Vi stræber efter at være vidende, nørdede, aktuelle og historiske - alt sammen uden at glemme det gode humør.

Vi laver nyt afsnit hver mandag og hver fredag mens sæsonen er i gang.

Donationer er selvfølgelige helt og andeles frivillige - vores podcast vil selvfølgelig fortsat være gratis for alle og enhver. Vi vil sætte pris på hver enkelt bidrag som vi måtte modtage.

For at spille med åbne kort, så vi tænker at jeres donationer umiddelbart vil gå til (i nogenlunde prioriteret rækkefølge):

  1. Hosting af podcasten. Først og fremmest hosting af podcasten på Soundcloud.com som vi hidtil har betalt af vores egen lomme. På sigt kunne dette punkt også inkludere en løsning til tredjeparts-backup af alle vores afsnit.

  2. Udstyr, grafik, reklame mv. Dette er nok den mest uklare post. Pt. mangler vi heldigvis umiddelbart ikke udstyr, men det kan ske at der bliver aktuelt. Mere oplagt er det at vores grafik skal opdateres eller vi har brug for nye formater, tekster mv. og så synes vi også at vores kære grafiker fortjener en skilling for hendes indsats.

  3. Fremtidige live-sendinger. For at få mulighed for at sende live, som vi ynder at gøre en sjælden gang i mellem, skal vi også bruge lidt penge da det desværre ikke er muligt på Soundcloud.

  4. Tage os lidt godt af vores gæster. Dette er måske ikke et essentielt punkt, men alligevel. Vi kunne godt tænke os at have mulighed for at købe lidt drikkelse til at smøre vores søde gæsters halse til en lang podcast. Eller måske ligefrem en fredagsøl.