#ActualNews

støttet per udgivelse

147 støtter

Hvis du er havnet her på siden er det nok fordi du læser med på www.actualnews.dk – og mange, mange tak for dét :)

Jeg bruger ca. 12 timer om ugen på at researche, skrive og markedsføre #ActualNews, og min primære løn for arbejdet kommer her fra donationerne på 10er.

Hvis du er blandt de mange, der føler, at min formidling er inspirerende og værdifuld – hvis du føler, at de ting jeg opsnuser og skriver om udbreder glæde, håb og vigtig viden – så støt med en skilling: Din støtte sikrer nyhedsbrevets overlevelse, og vedligeholder et meningsfuld bidrag til den offentlige diskurs!

#ActualNews formidler menneskehedens fremskridt – det er et nyhedsbrev til dig, der vil en bæredygtig fremtid, men ikke føler at der sker nok: Nyhedsbrevet er en horisontudvidende reminder om at der ikke bare sker noget, hele tiden, men at udviklingen faktisk går langt hurtigere end langt de fleste tror.

Vi lever i en tid hvor science fiction ugentligt forvandles til science fact, og hvor mennesker bliver i stand til at samarbejde på måder der historisk set har været totalt udenfor rækkevidde: Der sker vanvittig meget positiv udvikling i verden, hele tiden, ikke mindst på energi- og klimafronten.

Desværre overskygges de mange fremskridt af mediernes clickbaits og negative fokus. Det vil #ActualNews gerne være med til at rette op på.

#ActualNews vil gerne påvirke diskursen i samfundet positivt, så vi i langt højere grad taler om det der virker, og det vi vil, i stedet for at trippe endeløst over det der ikke virker, og hvad vi gerne vil undgå. Ikke for at lulle folk i søvn med gode nyheder, men for at samle alle de mennesker der er vrede og frustrerede over at der intet sker og sige HEY! Der sker faktisk rigtig meget, venner. Og det er slet ikke nok, men udviklingen er i gang og tilsyneladende ustoppelig.

-Så lad os ikke jamre over at der sker for lidt, men i stedet fokusere på det der sker og bruge det konstruktivt som brændsel til at kræve endnu mere af vores beslutningstagere – lad os bruge håb som oprørsform!