Buzzer Beater NBA-podcast

støttet per episode

70 støtter
Hvad er Buzzer Beater?
Buzzer Beater så i marts 2022 dagens lys hos Radio4, som det første ugentlige radioprogram om basketball nogensinde i Danmark.

Det blev til 150 afsnit over radioen, samt en tur til New York i 2023 hvor Buzzer Beater/Radio4 blev det første danske medie nogensinde til at dække NBA-draften i person.

Buzzer Beater er nu blevet til en uafhængig podcast, stadig anført af undertegnede NBA-aficionado Morten Stig Jensen.

Hvem er Morten?
Morten er Danmarks helt store NBA-nørd. Siden 2008 har han dækket ligaen i danske medier, og har været omkring dk4, TV 2 og Radio4. Han dækker ligeledes NBA internationalt for mediegiganter som Forbes, Sports Illustrated og Yahoo Sports.

Siden 2016 har Morten kørt den engelsksprogede podcast "The NBA Podcast", som efterhånden er nået op på over 650 afsnit. Herigennem har han haft gæster på programmet, der arbejder eller arbejdede som General Managers, agenter, trænere og tidligere spillere.

På TV 2 var Morten roterende medvært på programmet Crunch Time, hvor han analyserede NBA i højt tempo med sine medværter.

Privat er Morten gift, og har to børn, der begge er opkaldt efter Michael Jordan (og Batman), da han er en nørd på flere områder end bare basketball...

Ændringer & udgivelse
Til jer der måske var bekendt med Buzzer Beater som radioprogram, så var I vant til ét ugentligt afsnit hver fredag, samt en måned Special.

Dette er ikke længere sagen, for der skrues op for volumen af afsnit!

Buzzer Beater er nu en daglig podcast - Yep, daglig! - der opdeles i tre identiteter, som I kan læse om her:

Hver mandag udkommer der et nyt afsnit af "Morten & Jonas" hvor Morten, i fællesskab med Jonas Skaaning fra TV 2, er medværter på et program, der nørder løs om alt hvad der bevæger sig i ligaen, inklusiv rygter, holdopbygning, m.m. Programmet varierer fra 55-70 minutter (plus/minus) og er en livlig samtale med høj energi, der giver en god start på ugen!

Hver tirsdag til torsdag kører Morten solo i form af et kortere format, der er lettere slueligt. Her samles der op på de seneste nyheder, kampe, m.m., og Morten deler ud af sine tanker om diverse emner. Programmerne varer mellem 20-25 minutter, og er perfekt til turen hjem fra arbejde eller skole.

Hver fredag udkommer Buzzer Beater, som de fleste kender det. Her har Morten gæster med i programmet til at diskutere større NBA-relaterede emner. Det kan være gæster, der har dyb indsigt i den tekniske del af basketball, eller gæster, der får Sacramento Kings-tatoveringer, fordi de lavede fjollede væddemål i programmet. Programmet varierer fra 55-70 minutter (plus/minus) og sætter et behageligt punktum på ugen der gik.

Hvorfor 10er?
Kort fortalt, så har programmet brug for støtte for at overleve. Der bliver lagt mange timer i formatet, samt mange timer i researchfasen, og derfor vil enhver form for støtte hjælpe til med programmets overlevelse.

Hvor ofte betaler jeg?
Ud af de fem ugentlige programmer trækkes der kun for ét program - det traditionelle program hver fredag. Programmerne fra mandag til-og-med torsdag, er kvit og frit.

Så hvis du støtter med 10 kroner per afsnit, og der er fire fredage i en måned, støtter du med 40 kroner om måneden.

Jeg er en fattig studerende, hvad kan jeg ellers gøre?
At støtte programmet er naturligvis 100% valgfrit. Men hvis du kan lide programmet, og gerne vil hjælpe, så kunne Buzzer Beater altid bruge et boost for at komme længere ud. Fortæl dine venner om programmet. Del det på på sociale medier. For jo flere lyttere programmet får, jo større chance er der for, at projektet kan overleve og stå på egne fødder.

Det lyder faktisk ret dope det her, hvordan støtter jeg?
Det gør du ved at scrolle op, og kigge til højre for tekstfeltet. Der kan du se en stor fed blå knap, hvor der står "Støt Buzzer Beater NBA-podcast". Klik på den, følg guiden, og så er den en del af støttefamilien!

Er der "speciel benefits" ved at støtte?
Det er der, ja! Inden NBA Offseason 2024 oprettes der en onlinegruppe kun for dem, der støtter, hvor der fra tid til anden udloddes NBA-gear og andre sjove ting.

Nok snak?
Nok snak. Let's get this show on the road, baby!