Showstopper

støttet per episode

28 støtter

I 90'erne bragede stand-up igennem i Danmark og er i dag en af danskernes foretrukne underholdningsformer. Men hvordan er stand-up'en egentlig blevet, hvad den er i dag?

Det vil de to venner og stand up-komikere Søren Ladefoged og Bjørn Kjærgaard se på med Showstopper. I podcasten gennemgår de alle udgivne danske stand-up shows - et show ad gangen - fra genrens spæde start og til i dag.

Du støtter Showstopper på 10'er ved at give et lille beløb pr. episode, vi udsender - vi udsender hver 14. dag (med forbehold for enkelte særepisoder), så regnestykket skulle være ligetil.

Det er selvfølgelig 100 procent helt og aldeles frivilligt, om du ønsker at støtte podcasten.

Hvis du gør, er du med til at sikre, at vi fortsat kan lave det bedst mulige Showstopper til dig på en rentabel måde. Vi bruger meget tid på at finde gæster, researche og planlægge episoder og ikke mindst redigere og klippe, og samtidig har vi udgifter til udstyr, studie og gæster, vi må rejse efter, samt drømme om i endnu højere grad at kunne udbrede Showstopper i fremtiden. Alt det, kan du være med til at sikre, hvis du - som en af Verdens Bedste Lyttere - vil støtte Showstopper her. Så gir' vi til gengæld et skud ud!

Tusind tak, fordi du overvejer at kaste en skilling efter os.
Du' fandme li'som Beauvais - du holder 100.

MøZZer,
Bjørn Kjærgaard & Søren Ladefoged