Det her er den officielle 10'er side for dig, der gerne vil støtte det formidlende arbejde jeg laver på min hjemmeside www.silkeena.dk, samt på Instagram, LinkedIn og på Facebook
Din økonomiske støtte gør følgende:
- Giver dig adgang til min online værktøjskasse fyldt med psykoedukativt materiale, skemaer til at få overblik over dine mestringsstrategier, og andet digitalt materiale der kan hjælpe dig til at skabe en autismevenlig hverdag. Du modtager linket til værktøjskassen på mail, når du melder dig til som støtter.
- Adgang til mit nyhedsbrev, med opdateringer om kommende foredrag, artikler jeg skriver til min hjemmeside, podcastepisoder og artikler jeg medvirker i, rabatkoder, samt værktøjer udarbejdet eksklusivt til førnævnte online værktøjskasse og meget mere.
- Du får adgang til en rabatkode, der giver 50% rabat på det Online Grundkursus Om Autisme, jeg har lavet (du finder rabatkoden i google-drev mappen Silkes Værktøjskasse)
- Og sidst men ikke mindst støtter du mit arbejde med hjemmesiden og hjælper mig til at gøre viden om autisme mere tilgængelig for alle (også dem, der ikke måtte have råd til at støtte)
Og så de mere praktiske informationer:
- Når du signer op som støtte her på 10'er, så siger du ja til at støtte med 20 kr. om måneden - og de penge bliver trukket fast, uanset hvor meget eller hvor lidt jeg måtte udgive.
- Ønsker du at stoppe med at støtte, så afmelder du dig igen herinde på min 10'er side.
- Da det formidlende arbejde jeg laver herinde er noget jeg laver ved siden af mit fuldtidsjob, har jeg en forventning om at støttere respekterer, at der kan være længere svartid hvis man har spørgsmål eller kommentarer til noget af det jeg laver.
Ønsker du viden om, hvordan jeg behandler dine personoplysninger, kan du læse mere om det i min privatlivspolitik.
Hvad skal pengene gå til?
Først og fremmest håber jeg at I er nok, der gerne vil støtte, til at jeg kan få dækket de faste omkostninger jeg har i forbindelse med drift af min hjemmeside.
De penge der er i overskud, når de faste udgifter til hjemmesiden og diverse programmer er betalt, har jeg planer om at bruge på:
- Indkøb af relevante bøger, så jeg altid kan holde mig opdateret omkring nyeste viden på autismeområdet, og formidle det videre til jer
- Betale eventuelle omkostninger, så jeg kan holde webinarer om autisme og autismerelaterede emner
- Billetter og andre omkostninger i forbindelse med foredrag og andre events, som jeg deltager til, for at kunne formidle den nødvendige viden videre til jer
Har du flere spørgsmål, så har jeg lavet en FAQ (kort for frequently asked questions) på min hjemmeside, som du finder ved at klikke her - og så håber jeg virkelig, at du har lyst til at støtte mig og mit formidlende arbejde. Uanset om du vælger at støtte eller ej, så tak for at du har læst hertil.